Værkstedet

Et lille værksted laver tidsløse møbler med kvalitet, tradition og funktion for øje. Ved at anvende materialer som egetræ og papirgarn holdes møblerne simple og passer ind i ethvert hjem.

LOKATION
Frederik Liberg
CVR 41735708
Holbergsgade 16, kælderen
1057 København K

I en kælder på Holbergsgade i det indre København, ligger mikromøbelsnedkeriet Et lille værksted.

I en kælder på Holbergsgade i det indre København, ligger mikromøbelsnedkeriet Et lille værksted.

På værkstedet laves fritstående møbler i egetræ, papirgarn og finer. Alle møbler tegnes og håndlaves af Frederik Liberg. Frederik er udlært møbelsnedkersvend fra inventarsnedkeriet Jönsson Inventar i 2018 og har indtil 2020 arbejdet for køkkenfirmaet Scharling Woodwork hvorefter han startede Et Lille Værksted.

Navnet Et Lille Værksted refererer både til den beskedne mængde kvadratmeter som værkstedet råder over, men det er også et nik til gamle dage, hvor der lå mange små værksteder i byen. Dengang kunne man lave utrolige ting med primitive maskiner og solidt håndværk - og det er Et Lille Værksted fast besluttet på at vise at man stadig kan.

Specialopgaver

Se eksempler

Hvis du går og drømmer om et møbel du ikke finder i mit sortiment - en reol til din pladesamling, et vitrineskab til din flotteste keramik, eller blot en hylde til dit køkken - skal du endelig ikke tøve med at sende mig din forespørgsel. Hos mig er der ingen opgave der er for lille eller uinteressant og hvis ikke jeg selv har mulighed for at løse opgaven, sender jeg dig med glæde i retning af nogen der kan.

Se eksempler

Når du køber håndlavede møbler, om det er en lille hylde, et vitrineskab eller et spisebord, er du med til at holde live i et klassisk håndværk og lokal møbelproduktion.